Stort våbenfund i Søborg

Foto: Politi.dk


En politipatrulje fandt syv skydevåben i en sportstaske søndag aften i Høje Gladsaxe.Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Søndag aften cirka kl. 2245 blev en patrulje sendt ud til Høje Gladsaxe 41 – 49, fordi der i en opgang stod en efterladt sportstaske.

Politiet undersøgte tasken og fandt fire revolvere, tre pistoler, cirka 350 patroner og flere walkie-talkies. Flere af våbnene var skarpladte.

– Det er muligt, at våbnene stammer fra den igangværende bandekonflikt og er havnet i opgangen i forbindelse med, at man har skullet flytte et ”våbenlager” fra et sted til et andet, siger vicepolitiinspektør Carsten Jansson.

Politiet undersøger nu våbnene og omstændighederne omkring fundet af dem nøje. Der gives ikke yderligere oplysninger i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *