Træer i Rådhusparken fældes




En del træer i Rådhusparken skal fældes af sikkerhedshensyn på grund af begyndende råd.

Der er konstateret døde grene og begyndende råd i en række af træerne i Rådhusparken ved Gladsaxe Rådhus. Derfor skal en del af træerne, der står ud mod Søborg Hovedgade, nu fældes.

Det er især hensynet til sikkerheden for de forbipasserende og folk, der opholder sig i parken, der gør det nødvendigt at fælde træerne, da der er fare for, at de døde grene kan falde ned. I første omgang skal der fældes syv træer inden der kommer løv på. Men det skønnes, at resten også skal fældes i den nærmeste fremtid.

Gladsaxe Kommune udarbejder i løbet af foråret en plan for parkens fremtidige beplantning og udseende.

Skriv et svar