Kioskrøvere truede med pistol

Kort før klokken 22 tirsdag aften blev der begået røveri mod en kiosk på Gladsaxevej.

Tre ukendte mænd truede med en pistol og fik udleveret cigaretter, taletidskort og kontanter, hvorefter de forsvandt fra stedet.

Gerningsmændene beskrives som:
A: Mand, lys i huden, ca. 190 cm., iført North Face jakke, ansigtet var dækket af en sort maske, talte engelsk.
B: Mand, lys i huden, ca. 175-185 cm., ansigtet var dækket af sort maske, talte engelsk.
C: Mand, lys i huden, ca. 165 cm., var maskeret.

Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *