Rød flugtbil og pengekasse fra værditransport-røveri fundet




Københavns Vestegns Politi offentliggører nu billeder af den røde flugtbil som blev brugt i tirsdagens røveri mod en værditransport fra Dansk Værdihåndtering.
Der er tale om en rød Ford Escort stationcar, årg. 94, med reg. nr. YJ 47 514, som blev stjålet samme dag som selve røveriet foregik.
Bilen, der er delvist afbrændt invendig, indeholdt en pengekasse fra den røvede værditransport og er delvist afbrændt indvendig.

Bilen blev stjålet fra Peberhaven i Herlev og ifølge vidneudsagn, blev den natten mellem torsdag den 2. og fredag den 3. april parkeret på en parkeringsplads ud for Egelunden nr. 87 i Ishøj.

Politiet hører fortsat meget gerne fra vidner, der:
• har set den røde Ford Escort i tiden efter røveriet eller i forbindelse med tyveri af bilen
• har set de grønne pengetasker eller hvide pengeposer med logo fra Spar Nord Bank
Oplysninger i sagen kan gives til vicepolitikommissær Ole Nielsen på mobil 7258 7611 eller til Københavns Vestegns Politi på 4386 1448.