Infrastruktur i Gladsaxe for elbiler
Gladsaxe Kommune i gang med at etablere infrastruktur for elbiler.
I løbet af 2011 kommer de første masseproducerede elbiler til konkurrencedygtige priser.
Gladsaxe Kommune ønsker at støtte folk i at vælge elbiler og har derfor fokus på udbygning af infrastrukturen.
I disse dage lægges sidste hånd på Europas første batteriskiftestation på Dynamovej i Gladsaxe og nu er tiden kommet til at udbygge med ladestationer til opladning af biler.
Netop nu er kommunen i dialog med firmaet Better Place om, hvor det vil være hensigtmæssigt at placere ladestanderne.