Gospelkoncert for hele familien i Mørkhøj Kirke

Søndag den 23. januar er der gospelkoncert i Mørkhøj Kirke.
Koncerten indeholder kendte gospelsange og evergreens i bedste gospelstil. En musikalsk forfriskende oplevelse for hele familien, hvor publikum også får rig lejlighed til at synge med.
Gruppen består af Laura Kjærgaard (X-Faktor), Christina Boelskifte (Gospelsisters), Claes Wegener (dirigent, Kefas) og Jakob Gunnertoft (Gunnertoft Gospel Singers).
Gospel er musik med moderne rytmer, der spreder glæde i krop og sjæl, og har man ikke prøvet at deltage i sådan et arrangement før, er det nu, man skal gribe chancen!
Det kan være svært at holde kroppen i ro, når tonerne af f.eks. ”Amazing Grace” og ”O Happy Day” først bliver foldet ud i kirkerummet og får taget til at lette!
Midt i koncerten vil der være en særlig del, hvor publikum også inddrages i at synge med på nogle af sangene. Det er en koncert for hele familien.
Billetter kan købes på kirkekontoret. Voksne 100 kr og børn 50kr