Helhedsplan skal forvandle Gladsaxe Erhvervskvarter

Gladsaxe Byråd er klar med en helhedsplan for Gladsaxe Erhvervskvarter med en blanding af boliger og erhverv langs Ring 3, bundet sammen af en letbane. Planen skal i høring fra 1. februar.

Gladsaxe Byråd har netop førstebehandlet helhedsplanen for Gladsaxe Erhvervskvarter. Helhedsplanen bygger på den fælles byvision for Ringbyen langs Ring 3, kaldet Loop City, som Ringby-kommunerne i fællesskab har fået udviklet. Målet er, at udnytte og udvikle de bebyggede områder langs Ring 3 endnu bedre og udvikle det til en moderne by med et moderne erhvervsliv, et mindre antal boliger og andre byfunktioner. Det skal være en bydel, der er rar at færdes i med attraktive udearealer til ophold og fællesaktiviteter.

– Vi ønsker, at forvandle Bagsværd Erhvervskvarter til en moderne Gladsaxe Ringby, der ligger som en af perlerne på en snor rundt om hovedstaden og er forbundet af en moderne letbane fra Lundtofte i nord til Ishøj og Avedøre i syd. Efterhånden som visionerne i helhedsplanen bliver til virkelighed, vil den skabe mange nye arbejdspladser i Gladsaxe, siger Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (A).

Helhedsplan for Gladsaxe Erhvervsby sendes i høring fra 1. februar og otte uger frem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *