Tre indbrudstyve på spil i Søborg

Lørdag formiddag anmeldte et supermarked på Søborg Torv, at der havde været indbrud kl. 02.30 om natten. Forretningens videoovervågning, havde fanget tre tyve i forretningen.

De tre beskrives som:

A: Mand, dansk, 15-20 år, 175-180 cm høj og almindelig af bygning. Han bar briller og var iført en sort North Face-jakke og en blå hættetrøje med hætten over hovedet inden under. Han var iført blå cowboybukser med huller foran og hvide kondisko med en sort stribe fra snuden og henover foden og vristen.

B: Mand, dansk, ca. 15-20 år, ca. 175-180 cm høj og almindelig af bygning med kort mellemblondt hår. Han var iført en sort Canadian Goose-jakke, løse blå cowboybukser med hul bagpå og lyse kondisko.

C: Mand, ca. 175-180 cm høj og almindelig af bygning. Han var iført en sandfarvet dynejakke med hætte med pelskant, mørke joggingbukser med to lyse striber ned langs ydersiden af benet og gule/karrygule støvler/sko.

Politiet modtager meget gerne oplysninger fra vidner i sagen og kan kontaktes på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *