Tricktyv stjal penge og luftpistol

Fredag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om tricktyveri fra en lejlighed på Provst Bentzons Vej.

Lejlighedens beboer havde låst døren op, da han ventede hjemmeplejen.

Pludselig bemærkede han, at hoveddøren stod åben og døren ind til stuen var lukket. I stuen stod en ukendt gerningsmand, der sagde han havde nogle hjælpemidler med. Beboeren bad ham gå med ud i køkkenet og vise noget ID. Det fik gerningsmanden til at stikke af. En pung med sygesikring, dankort og penge blev stjålet ligesom en luftpistol og en blodsukker måler blev stjålet.

Gerningsmanden beskrives som:
A. Mand, dansk, 30-35 år ca. 185 cm høj, et ”tyndt” ansigt og ingen skæg. Iført mørkt tøj, mørke briller og en mørk tophue med kvast. Han lugtede af tobak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *