Nye skoledistrikter i Gladsaxe




Byrådet vedtog i går nye skoledistrikter i Gladsaxe.

Mens Stengård og Enghavegård skoler har flere elever, end de har plads til, har Vadgård og Værebro skoler ledige lokaler. Derfor vedtog Gladsaxe Byråd i aftes nye skoledistrikter for Bagsværd, Stengård, og Vadgård skoler.

Byrådet havde sendt fire forslag i høring i de berørte skoler og daginstitutioner. Derudover blev der afholdt tre velbesøgte borgermøder.

På baggrund af tilbagemeldingerne fra høring og borgermøder har et enigt Byråd nu vedtaget et femte forslag. Det nye forslag består af en kombination af de fire forslag, der var i høring, for at tage hensyn til så mange synspunkter som muligt.

Skriv et svar