Gang i Gladsaxe




På lørdag slår Gladsaxe Sportshal på Vandtårnsvej for fjerde gang dørene op for Gang i Gladsaxe, som byder på et væld af sjove og udfordrende sports- og sundhedsaktiviteter.

Arrangementet afholdes i samarbejde mellem Novo Nordisk, Sports College Gladsaxe og Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter. Der er mulighed for at få lavet et sundhedstjek fra kl. 10, og efter den officielle åbning kl. 11 har børn mulighed for at afprøve et væld af forskellige sportsaktiviteter. Kl. 13 holder Christian Bitz, Go’morgen Danmarks sundhedsrealist, foredraget ”Børn på godt og sundt”.

Gang i Gladsaxe 2010 afsluttes med en danseopvisning kl. 15.00, hvor blandt andet junior verdensmestrene i hip hop fra AL-dans er på gulvet, og kl. 15.45 er der lodtrækning om præmier fra dagens konkurrencer. Der er fri entré til arrangementet.

Se det fulde program på www.sportgladsaxe.dk

Skriv et svar