Valgresultat Gladsaxe Integrationsråd

Onsdag blev der holdt vejledende afstemning til Gladsaxe Kommunes Integrationsråd. Nu skal Byrådet med udgangspunkt i afstemningen udpege medlemmerne af det nye Integrationsråd.

102 Gladsaxe borgere valgte at møde op og stemme ved den vejledende afstemning til det nye Integrationsråd i Gladsaxe.

Integrationsrådet i Gladsaxe er en vigtig medspiller, der er med til at gøre Gladsaxe Byråds integrationsindsats effektiv, sammenhængende og egnet til at fremme den etniske ligestilling. Der kunne stemmes på op til 6 kandidater ud af de 11 kandidater, der stillede op. Der blev afgivet i alt 279 stemmer.

Efter reglerne for udpegning af integrationsråd var afstemningen vejledende. Det betyder, at Byrådet – med udgangspunkt i afstemningen – skal endeligt udpege de kandidater, der skal sidde som medlemmer af det nyt integrationsråd. Det sker på Byrådets møde onsdag 10. november. Det nye Integrationsråd træder sammen umiddelbart derefter.

Stemmerne fordelte sig således på kandidaterne:
Isabella Mørch: 55 stemmer
Fernanda Guimaraes: Sørensen 47 stemmer
Dimitrios Karakaxas: 35 stemmer
Arif Mahmood: 30 stemmer
Isobel Hansen: 30 stemmer
Ibrahim Ahmed Hagi-Aden: 23 stemmer
Eduardo Oscar Escobar Hidrobo: 21 stemmer
Marianne Møller Brorson: 13 stemmer
Svend Gustavsen: 10 stemmer
Rachela Mel: 9 stemmer
Lone Fanøe: 6 stemmer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *