59-årig anholdt for spritkørsel i Bagsværd
Fredag aften fik politiet en anmeldelse fra en borger, som kørte bag en Opel Astra, de lavede mange fejl, og de havde mistanke om, at føreren var spirituspåvirket.
Politiet fik standset bilen på Jordbærvænget og bilens fører, en 59-årig kvinde fra Glostrup, erkendte af have kørt bil, men ikke at have drukket. Betjentene bad kvinden om en alkometer test. Den viste en promille på over det tilladte.
Kvinden blev sigtet og anholdt og taget med til politigården i Albertslund, hvor en tilkaldt læge udtog en blodprøve. Kvinden blev løsladt efter endt afhøring.