Mand slået i hovedet med baseball-bat
Lørdag aften fik politiet en anmeldelse fra en 38-årig mand, der fortalte at han var blevet slået i hovedet med et baseball-bat.
Overfaldet skete ved Rundgården i Gladsaxe. Ifølge mandens forklaring til politiet havde der været lidt provokationer mellem den 38-årige og tre mænd, hvoraf den ene efterfølgende havde slået ham i hovedet med et baseball-bat.
Den 38-årige blev kørt til Herlev Hospital.
De tre gerningsmænd beskrives således:
A: Mand, almindelig af bygning, 180-185 cm. og 30-40 år. Han havde mellemblondt, kort hår og en næse, som var formet som et ”ørnenæb”. Han var desuden iklædt hættetrøje og militærbukser. Han bar på et aluminium baseballbat.
B: Mand, almindelig af bygning, 180-185 cm., 30-40 år og han havde mellemblondt hår.
C: Mand, almindelig af bygning, 180-185 cm., 30-40 år og han havde sort hår.
Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske på telefon 43 86 14 48.