Sur Smiley til Curry Nam Nam




Curry Nam Nam fik en sur Smiley og en bøde, da Fødevarekontrollen kom forbi.
Fødevarekontrollen gav Curry Nam Nam på Buddingevej i Søborg en sur Smiley og en bøde ved et kontrolbesøg den 22. juli.

Ifølge kontrolrapporten, fandt Fødevarekontrollen en gryde med karrysovs, som ikke var nedkølet korrekt. Karrysovsen var lavet dagen før og sat på køl. Alligevel blev kernetemperatuern i sovsen målt til 15,7 °C.

Det fremgår af rapporten, at sovsen blev kasseret med det samme.

Kontrollanten kunne også konstatere, at virksomheden ikke havde fuldt de procedurer for nedkøling af madvarer, som fremgår af virksomhedens egenkontrolprogram. Ifølge egenkontrolprogrammet fremgår det, at “ved hver nedkøling skal det sikres, at temperaturen falder fra 65 °C til 10 °C på max 3 timer”.

Besøget fra Fødevarekontrollen udløste en sur smiley og et bødeforlæg.

Skriv et svar