Tyve sparkede døren op




Politiet fik tirsdag kort efter klokken 17 en anmeldelse om indbrud på Vadbro.

Politiet ankom til stedet og kunne konstatere, at en dør var sparket op.

Vidner så tre personer stikke af i en hvid Mercedes med registreringsnummer BW41128.

Politiet runderede i området uden resultat.

De tre personer beskrives som:

A: Mand, 20-30 år, ca. 180 cm høj, robust af bygning, afrikansk af udseende. Iført skjorte og jeans.

B: Mand, ca. 20 år, ca. 175 cm høj, spinkel af bygning, afrikansk af udseende. Iført sort og hvid ternet skjorte og jeans.

C: Mand, 20-30 år, ca. 175 cm høj, spinkel af bygning, afrikansk af udseende. Iført skjorte og jeans.

Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar