Tasketyv anholdt
Tirsdag eftermiddag blev en 40-årig mand fra Lyngby anholdt efter et tasketyveri i en butik på Søborg Hovedgade.
Den 40-årige havde stjålet en taske fra en 54-årig kvinde fra København.
Kvinden forsøgte at holde fast i tasken, men den 40-årige mand fik tasken fri.
Han blev set forlade butikken og et vidne fulgte efter ham i sin bil.
Politiet ankom til stedet og fik anholdt den 40-årige mand.
Han blev sigtet og anholdt og taget med til politigården i Albertslund. Efter endt afhøring blev han løsladt.
Den 40-årige erkendte tyveriet, oplyser Københavns Vestegns Politi.