Mand fra Søborg taget med hash på Vig Festival
En 52-årig mand fra Søborg blev i aftes taget med hash på Vig Festival i Odsherred.
Vig Festivalen er slut for den 52-årige mand efter han omkring kl. 22.45 blev taget med 11 gram hash på festivalens område.
Da der på Vig Festivalen er en nul-tolerance overfor alle former for euforiserende stoffer, fik manden klippet sit armbånd. Desuden blev han sigtet af politiet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.