Tyv stjal taske fra gangbesværet mand




En 67-årig mand med rollator blev torsdag formiddag udsat for tyveri.

Den 67-årige kom gående ad Runebergs Allé, da en ukendt tyv kom kørende på en sort PGO knallert. Tyven kørte ind foran sit offer og stjal hans taske, som lå i kurven på hans rollator.

Tyven forsvandt fra stedet ad Søborg Hovedgade.

Gernignsmanden beskrives som: Dreng, mørk i huden, 16-18 år, 170-180 cm høj, kort sort kruset hår og almindelig af bygning. Iført skatertøj og sportssko af mrk. Adidas.

Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar