Tricktyve på spil i Søborg
Søndag eftermiddag klokken 16.44 modtog alarmcentralen et melding om, at en ældre borger netop var blevet bestjålet af to kvindelige tricktyve i sit hjem på Søborg Hovedgade.
Flere politipatruljer kørte frem og eftersøgte gerningskvinderne, desværre uden resultat. Ifølge forurettede, en 97-årig kvinde, havde en kvinde ringet på hendes dør og udgivet sig for at være hjemmehjælper. Kvinden lukkede hende ind, og de talte sammen i køkkenet i nogle minutter, til den 97-årige fattede mistanke og bad hende gå.
Efterfølgende viste det sig, at flere rum var gennemrodet, mens gerningskvinden havde distraheret offeret. Københavns Vestegns Politi efterlyser oplysninger om tricktyven, der beskrives som:
A: Kvinde, udenlandsk oprindelse, 30-40 år, slank, mørkt sort skulderlangt hår. Hun var iført en hvid bluse/trøje med lange ærmer og en mørk nederdel til knæene. Hun talte dansk med accent.
Københavns Vestegns Politi kontaktes på telefon 43 86 14 48.