200 sangere giver korkoncert i Gladsaxe
200 sangere fra Gladsaxe Folkekor og fire af Gladsaxe Kommunes venskabsbyer optræder søndag 9. maj med ’Carl Orffs korværk Carmina Burana’ i en gigantisk koncert i Høje Gladsaxe Skoles Festsal.
Søndag 9. maj afslutter 200 sangere fra fem forskellige lande en weekend i sangens tegn. De mange korsangere bruger weekenden på at øve, og det hele kulminerer i en kæmpe korkoncert.
Koncerten bliver åbnet klokken 14 af borgmester Karin Søjberg Holst (A). Hvorefter mikrofonen går videre til de entusiastiske sangere.
Sangere fra ti år til 80 år
Den yngste korsanger er ti år gammel og den ældste har rundet 80 år. Koncerten bliver frem-ført under ledelse af Gladsaxe Folkekors dirigent Christian Dahlberg og sangere fra:
• Gladsaxe Folkekor
• Kammerchor Klagenfurt Wörthersee, Østrig,
• The Sutton Chorale, England
• Charlottenburg-Wilmersdorf Johanischerchor
• Kantorei der Christuskirche, Minden, Tyskland
• Gladsaxe Musik- og Billedskoles børnekor
• Gladsaxe Musik – og Billedskoles leder, Asbjørn Keiding – flygel.
• Gladsaxe Folkekors pianist Sverre Larsen – flygel.
• Gladsaxe Musik – og Billedskoles slagtøjslærer Jørgen Gjesing Jensen og elever – slag-tøjsstemmerne.
• Solister: Cille Ebling, Bo Nanfred og Lars Oluf Larsen
Plads til 400 tilhørere
Der er plads til 400 tilhørere og salget af billetter foregår efter først-til-mølle-princippet. Eventuelt over-skydende billetter sælges i indgangen umiddelbart inden koncerten.
Koncerten er blevet til i et samarbejde mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole, Gladsaxe Folkekor og Internationalt Sekretariat. Lions Klub Gladsaxe og Nordea Fonden har ydet økonomisk støtte til at gennemføre koncerten og korweekenden.
Info:
Kor koncert: Carl Orffs korværk Carmina Burana
Dato: Søndag d. 9. maj kl. 14.00 – 15.30
Sted: Høje Gladsaxe Skoles Festsal.
Billetter til koncerten kan købes på Gladsaxe Hovedbibliotek og på Høje Gladsaxe Bibliotek. Billetterne koster 50 kroner.