17-årig røvede bank




En 17-årig dreng fra København røvede i går en bank på Bagsværd Hovedgade.

Drengen kom ved 10-tiden ind i banken hvor han stillede sig i kø. Da det blev hans tur, truede han sig til et større pengebeløb med en kniv, hvorefter han stak af fra stedet og løb mod Bagsværd Station.

Signalementet af gernignsmanden blev sendt ud til politipatruljerne og en politipatrulje opdagede gerningsmanden på bagsædet i en taxa.

Den 17-årige blev anholdt og sigtet og taget med til Gladsaxe Politistation.

Ved grundlovsfohøret blev den 17-årige varetægtsfængslet i fire uger på grund af særlig bestyrket mistanke.

Ifølge Københavns Vestegns Politi har den 17-årige erkendt røveriet.

Skriv et svar