Ung mand på skadestuen efter overfald




En 20-årig mand blev kort før klokken fire natten til lørdag overfaldet på en café på Søborg Hovedgade.

Københavns Vestegns Politi oplyser, at den 20-årige var blevet slået flere gange i hovedet af tre ukendte gerningsmænd. Gerningsmændene flygtede efterfølgende fra stedet.

Den 20-årige blev kørt til behandling på skadestuen.

Gerningsmændene beskrives som:

A. Mand, dansk, lyst kort karseklippet hår, ca. 178 cm høj, ca. 19 år. Iført mørk jakke, lys trøje med vandrette striber.

B. Mand, dansk, ca. 182 cm høj, ca. 19 år. Iført sort træningstrøje uden hætte formentlig af mærket Adidas.

C. Mand, dansk, karseklippet kort hår, ca. 175 cm høj, ca. 19 år. Iført rød træningstrøje med striber på ærmerne, formentlig af mærket Adidas.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner i sagen og kan kontaktes på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar