To mænd anholdt for tyveri af koben




Politiet blev torsdag eftermiddag kaldt ud til en forretning på Gladsaxe Møllevej, hvor to mænd på henholdsvis 30 år og 24 var mistænkt for at have stjålet et koben.

De to gerningsmænd blev fundet i besiddelse af bilnøgler til en grå Fiat Punto, som var forsynet med to forskellige nummerplader, der begge var meldt stjålet.

Begge mænd nægtede tyveri af kobenet, men blev alligevel anholdt og taget med til politigården i Albertslund. Efter endt afhøring blev de løsladt.

Skriv et svar