Gladsaxe Nyt får ny udgiver




Fra i dag får Gladsaxe Nyt ny ejer og ny redaktør.

Den nye ejer, Mediekollektivet, har det seneste år haft et tæt samarbejde med Gladsaxe Nyt.

– Vi har leveret en del af de nyheder, som er blevet bragt i Gladsaxe Nyt, fortæller Mediekollektivets ejer og Gladsaxe Nyts nye redaktør, Rolf Larsen.

– Da Jonas (Gladsaxe Nyt nuværende ejer -red.) gerne ville afhænde sin netavis var Mediekollektivet klar til at overtage udgivelsen, fortæller den nye redaktør.

Mediekollektivet udgiver flere internetaviser, heriblandt Netavisen Sjælland og Hornsherred Avis,

– Gladsaxe Nyt passer perfekt ind i den række af lokale og regionale internetmedier, som Mediekollektivet udgiver, siger Rolf Larsen.

Hvad fremtiden bringer
Gladsaxe Nyts nye ejer og redaktør har flere planer og ideer for fremtiden:

– Jeg vil gerne udnytte det faktum, at en internetavis ikke er bundet af at udkomme en gang om ugen som traditionelle ugeaviser. Desuden er det mit ønske, at gøre Gladsaxe Nyt til læsernes foretrukne lokale nyhedsside.

Skriv et svar