Hjælpsom mand fik stjålet sin telefon




En 22-årig mand fra Søborg fik søndag aften stjålet sin mobiltelefon i Gentofte.

Den 22-årige var netop stået af S-toget på Kildebakken Station, da han oven for trapperne ved siden af et pizzaria, ver blev standset af en jævnaldrende mand, som spurgte, om han måtte låne den 22-åriges telefon.

Den unge mand var flink og hjælpsom, og lånte sin mobiltelefon til manden. Men da han vill have sin telefon tilbage, afviste ‘låneren’ at aflevere og stak af fra stedet.

Tyven beskrives som værende mand af anden etnisk herkomst end dansk. 20-25 år. Ca. 180 cm og meget muskuløs. Han var iført sort hue og grøn jakke/frakke med længde til under lårene.

Lokalpolitiet i Gladsaxe modtager gerne oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar