18-årig kvinde kørte galt
Kort efter klokken seks søndag morgen, fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld ud for Klausdalsbrovej.
Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor det viste sig, at en 18-årig kvinde fra Søborg var kørt ind i en parkeret bil på vejen.
Kvinden klagede over smerter i bryst og nakke og blev kørt til undersøgelse på hospitalet.
Det viste sig, at den 18-årige ikke havde kørekort og hun er efterfølgende blevet sigtet for overtrædelse af færdselsloven.