34-årig kvinde forsøgt voldtaget
Natten til lørdag blev en 34-årig kvinde fra Søborg overfaldet og forsøgt voldtaget på Søborg Hovedgade.
Voldtægtsforsøget fandt sted omkring kl. 03.40.
En mand kom bagfra og greb fat i kvinden, hvorefter han gav hende et knytnæveslag i ansigtet og hev hende i håret.
Kvinden råbte voldsomt op, og det fik gerningsmanden til at slippe hende.
Gerningsmanden beskrives som:
A. Mand, dansk, 15-25 år, 180-185 cm høj, almindelig af bygning, lyst karseklippet hår. Iført en mørk jakke, mørkeblå cowboy bukser og mørke kondisko.
Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske på telefon 43 86 14 48.