Bilist kørte ind i fodgængere
En 56-årig bilist fik lørdag eftermiddag et ildebefindende og kørte ind i to fodængere.
Klokken 16.36 indløb der en anmeldelse om et færdselsuheld på Gammelmosevej til Alarm 1-1-2.
Ambulancer og en pionérvogn, samt flere politipatruljer blev sendt til stedet.
Det viste sig, at en 56-årig bilist havde fået et ildebefindende og påkørt to fodgængere, to mænd på 29 og 30 år, på det modsatte fortov.
Med i bilen var en 38-årig mand og en 13-årig pige.
Alle slap tilsyneladende med lettere skader.