Bilist kørte overfor rødt
En 25-årig mand måtte lørdag aften en tur på skadestuen efter et færdselsuheld på Buddingevej.
Klokken 23.29 blev en politipatrulje sendt til et færdselsuheld på Buddingevej. Her var en 25-årig mand fra Valby kørt over for rødt og havde påkørt en 43-årig kvinde fra Brønshøj.
Politiet oplyser, at den 25-årige mand blev kørt til tjek på skadestuen. Det skete betydelig materiel skade ved uheldet.