Spinkel mand brød ind i villa
Tirsdag eftermiddag brød en spinkel mand ind i et hus på Niels Finsens Allé.
Indbruddet skete kl. omkring kl. 17.35 og tyven kom ind ved at bryde et vindue op.
Fra stedet blev der blandt andet stjålet en computer af mærket Fujitsu Siemens.
Gerningsmanden beskrives som værende mand af ukendt herkomst. Han var spinkel af bygning og iført sort tøj og en hue.
Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen og kan kontaktes på telefon 43 86 14 48.