Indbrud på Bagsværd Skole




En 18-årig mand fra Kgs. Lyngby blev natten til torsdag anholdt efter et indbrud på Bagsværd Skole.

Politiet fik anmeldelsen om indbrud klokken 01.07 og kort efter ankom politiet med hunde til skolen.

En dør til et baglokale var sparket ind og fire bærbare computere blev fundet efterladt i skolegården.

Et vidne fortalte til politiet, at fire personer netop var flygtet fra stedet.

Kort efter blev en af gerningsmændene pågrebet ved en legeplads øst for Granvej. Han, 18 år fra Kongens Lyngby, erkendte at have deltaget i indbruddet. Han blev anholdt og bragt til politigården i Albertslund til afhøring, hvorefter han blev løsladt.

Skriv et svar