Mand slog økse på forbikørende bil i Søborg




En 25-årig mand er blevet anholdt og sigtet efter at han havde slået en økse ned i en tilfældig bil.

Søndag formiddag fik politiet en anmeldelse om, at en mand havde standset en tilfældig bil på Stengårds Allé og slået med en kæde og en økse i bilen.

Politiet sendte flere patruljer til stedet, men gerningsmanden var stukket af fra stedet før deres ankomst.

Patruljernes efterforskning ledte frem til en adresse på Stenmarken, hvor der blev ransaget og fundet genstande, som er omfattet af våbenloven.

Senere blev en 25-årig mand fra Søborg anholdt og sigtet i sagen.

Skriv et svar