To færdselsuheld mandag middag




Mandag middag var der to færdselsuheld i Søborg.

Lige omkring kl. 12 skete et mindre harmonikasammenstød på Gladsaxe Ringvej.

En 27-årig kvinde fra København bremsede ved rødt lys, men blev påkørt af en 36-årig kvindelig bilist fra Slangerup. Påkørslen bevirkede at den 27-årige påkørte en tredje bilist, en 50-årig kvinde fra Taastrup.

Der skete ringe materiel skade på bilerne, men både den 36-årige og den 50-årige blev kørt til tjek på skadestuen.

Tyve minutter senere, skete endnu et færdselsuheld. Denne gang i krydset Gladsaxevej/Høje Gladsaxe Torv.

En 82-årig mand fra Herlev kørte over for rødt i krydset og ramte først en 33-årig mand fra København og så en 53-årig kvinde fra Søborg.

Ingen personer kom noget til, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Skriv et svar