Mange skader efter uvejr




Det voldsomme uvejr onsdag var skyld i mange skader over hele kommunen.

På Tinghøjvej havde et rækværk på en altant revet sig løst og truede med at falde ned. Brandvæsnet kørte ud og sikrede stedet.

Fra taget af Søborg Skole faldt tagsten ned, så området måtte afspærres.

På Hagasvej ved nr. 22 væltede et træ ud over vejen og ned over en bil. Brandfolk skar træet op og fjernede det fra vejbanen, hvorefter de afdækkede bilens knuste ruder med plastik.

På Østmarken ud for nummer 8 væltede et træ ud over kørebanen. På sin vej ned, ramte træet en lygtepæl som knækkede og hældede ud over Østmarken. Politiet blev sendt til stedet og Dong blev kontaktet. Beredskabscentret blev tilkaldt for at skære træet ned. To elmaster Sydmarken knækkede også. Der var strøm i ledningerne og Dong blev tilkaldt.

På Marienborg Allé væltede et træ på grund af blæsevejret og spærrede vejen. Beredskabscentret kom til stedet og fjernede træet.

Skriv et svar