Prognose: Karin Søjberg Holst fortsætter som borgmester




Den socialdemokratiske borgmester i Gladsaxe Kommune, Karin Søjberg Holst, vil også være borgmester i næste periode, det viser en prognose fra Ugebrevet Mandag morgen.

Mandag morgen baserer sin forudsigelse på en prognose udarbejdet af professor Søren Risbjerg Thomsen og forskningsassistent Christian Sloth.

Ifølge prognosen vil socialdemokraterne få 39,1 procent af stemerne. Det er en tilbagegang på 2 % i forhold til kommunalvalget i 2005, men til gengæld står SF til en fremgang fra 7,5 procent i 2005 til 15,4 procent i år.

S og SF har indgået valgforbund med Det Radikale Venstre, som ifølge prognosen vil gå tilbage fra 7,3 % ved valget i 2005 til 5,4 %.

Men Mandag morgen mener, at det skulle være sikkert, at Karin Søjberg Holst (S) kan få lov til at blive siddende som borgmester i Gladsaxe Kommune.

Om Mandag morgens konklusion holder, det vil resultatet af dagens valg vise.

Skriv et svar